Litteratur

Fra god til ond: Den usympatiske hovedperson

Af Stine

Tags

Litteratur

Er der noget mere spændende end en heftig karakterudvikling? Og ikke nødvendigvis i den gode retning... Foruroligende, men også interessant. For hvad er det, der gør et ondt menneske ondt? Nogle skurke er født onde - andre trækkes langsomt mod mørket af tilfælde, fristelser og dårlige valg. Vi har samlet en række bøger, der giver indblik i ufornuftige, usympatiske eller decideret onde hovedpersoner. God fornøjelse med de mørke karakterportrætter. 

Den usympatiske hovedperson

Den ufornuftige hovedperson

Vi starter stille og roligt ud ved den ufornuftige, lidt naive hovedperson. Du ved, ham, der måske i første omgang slet ikke mener noget ondt, men som alligevel rammer liiiidt ved siden af. 

Vi ser det f.eks. i Mary Shelleys Frankenstein, hvor videnskabsmanden Victor Frankenstein får den idé at skabe et udødeligt væsen af menneskelige ligdele. Det var ikke en god idé. Eller hvad med den nekrofile bedemand i Maren Uthaugs En lykkelig slutning, der forelsker sig i et lig? Det går bare ikke... 

Herunder finder du eksempler på hovedpersoner, der burde have tænkt sig lidt mere om, inden de handlede.

Den usympatiske hovedperson 

Usympatisk, forstyrret eller decideret ond? I nedenstående romaner møder vi hovedpersoner med ægte problemer. 

I Du af Caroline Kepnes tager vi del i stalkeren og psykopaten Joes foruroligende tanker, og i Parfumen af Patrick Süskind fra 1700-tallet følger vi parfumemager Jean-Baptiste Grenouille, der i sin ærgerrighed efter at skabe den fuldkomne parfume bliver massemorder.

Fra god til ond

Hovedpersonerne i nedenstående romaner starter ikke med at være onde. Det er i stedet et karaktertræk, der kommer snigende, og langsomt bevæger de sig længere og længere ud på et skråplan. Hvordan ender det dog så galt? 

I En fortælling om sangfugle og slanger af Suzanne Collins får vi fortællingen om, hvordan Præsident Snow blev til den koldblodige skurk, som vi kender ham fra The Hunger Games-serien. Coriolanus Snow var nemlig ikke ond fra starten, men startede nærmere ud som en ung, flittig og betænksom fyr – men det kan være farligt at blive forelsket. Ja, og i Folket i træerne af Hanya Yanagihara ender det helt galt for den unge læge, Norton Perina. 

Herunder finder du bud på fortællinger med en hovedkarakter, der bevæger sig fra god til ond.